Smykkepleje

Hos Mary Lou Jewellery laver vi smykker der skal kunne holde en livstid, og forhåbentlig gå i arv til dem man holder af. Vi arbejder derfor med et skarpt øje for kvalitet og udvælger nøje vores materialer, uden at gå på kompromis.

Vi tror på at smykker er til for at blive brugt dagligt, man skal dog være opmærksom på, at et smykke er en brugsgenstand og vil over tid blive ridset og slidt. Nogle vil opleve det i mindre grad end andre, da det kommer an på hvordan man bærer sit smykke.

Undgå slitage

Vi anbefaler at du tager dine smykker af inden du fysisk anstrenger dig, f.eks. ved at træne eller gør rent, da det kan bøje eller ridse dine smykker.

Alle smykker og ædelstene, er brugsgenstande, så pas på dem og undgå at slå dem mod hårde overflader.

Undgå kemikalier

Vær forsigtig med at lade dine smykker komme i kontakt med kemikalier som findes i cremer, parfumer, husholdningsmidler og lignende.

Perler

Perler beholder deres naturlige glød hvis de bliver båret ofte. Vi anbefaler derfor at du går med dem så meget du kan. Dog kan de ikke lide sæbe og parfume.

Vi anbefaler at du holder øje med silkesnoren, som perlerne er trukket på. De skal som oftest omtrækkes 1 gang årligt, afhængig af hvor ofte kæden bliver brugt. Tunge, store perler, skal omtrækkes oftere end små perler.

Opaler

Opaler bør holdes væk fra solen, da solens stråler kan beskadige stenen.

Rens af ædelsten

Dine ædelsten, som fx diamanter og safirer, kan blive renset. Lad vær med at smide din gamle, bløde tandbørste ud da du kan bruge denne til at rense dine ædelsten. Tag den bløde tandbørste, tilføj neutral opvaskesæbe og forsigtig børst stenens top og bund. Vær opmærksom på at ædelstene mister sin glans over tid, da skidt samler sig omkring stenen. Ved selv at rense den eller ved rens i butikken, bliver stenen fuldstændig som ny.

Billede af safirer inden rens

Billede af safirer efter rens